Skave er placeret centralt på Hovedvej A16 mellem Holstebro og Viborg.
Desuden er byerne Struer, Skive og Herning inden for ca. 30 km afstand. Det kommende motervejsbyggeri fra Holstebro til Herning er igang, og der bliver afkørsel ca. 5 km fra Skave.
Der er gode busforbindelser fra Skave til Holstebro, hvorfra der er gode forbindelser til de omkringliggende byer.
Flextrafik og skolebusser i Hogager, Skave og omegn.
’Flex-tur’ kan bestilles på Midttrafiks hjemmeside, midttrafik.flextrafik.dk eller på tlf. 87408300. Ordningen gælder alle årets dage på nær den 24/12 og 31/12, og kan benyttes i tidsrummet mellem kl. 6 og kl 24. En tur med Flex-tur koster 4 kr. pr. Km.
Skolebusserne er gratis at benytte og de må bruges af alle. Der er dog det vigtige forbehold at skolebusserne kun kører de steder hvor der er skolebørn og derfor også kun på skoledage. Der kan udelukkede forventes af- og påstigning ved Skave SKOLE og Mejrup SKOLE. Busserne kører de steder hvor der er børn, så det er f.eks. ikke sikkert at bussen fra Skave til Hogager kører ad Viborgvej og Hogagervej, den kan lige så godt køre over Hesselåvej eller Tinkerdalvej. Den ender dog så godt som altid i Hogager by.
For en sikkerheds skyld, så snak med chaufføren hvis du står på skolebussen!
VELKOMMEN TIL SKAVE OG HOGAGER